23948sdkhjf

SuperBrugsen lander overskud og gør klar til udvidelse

Brugsen for Jels og omegn er kommet ud af året med et flot overskud på 653.069 kroner efter skat, og det betyder, at butikken nu skal udvides.

Overskuddet er blandt andet et resultat af, at byens Kiwi lukkede sidste sommer, og at SuperBrugsen dermed blev den eneste dagligvarebutik i området.

Det fortæller JydskeVestkysten Vejen.

SuperBrugsen har igennem et stykke tid arbejdet hen imod en udvidelse af butikken med et større butiksareal og flere parkeringspladser.

-Vi går formentlig i gang umiddelbart efter sommerferien, hvor der bliver en udvidelse af forretningen på 190 kvadratmeter. Der kommer elektroniske prisskilte på reolerne, og så skal vi have udvidet antallet af parkeringspladser. Det sker på det grønne areal på modsatte side af Søvej mod åen, fortæller Kenneth Ørvad, der er brugsuddeler i butikken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104